Jordtyper
Før du begynder at anlægge haven og forberede jorden, er det vigtigt at vide, hvilken type jord du har med at gøre, og hvilke egenskaber den har. Dette kan give vejledning om, hvilke planter du bedst kan vælge, og hvilken jordforberedelse der er nødvendig. Der er mange mulige sammensætninger, men generelt har vi at gøre med de jordtyper, der er anført nedenfor.
- Sandjord: Består naturligt af granulære partikler, der er slidte og runde eller har ru kanter. Sandjord er en luftig jord, der er let at bearbejde, men som har svært ved at holde på fugt og næringsstoffer. Desuden er procentdelen af organisk materiale lav, så der kan tilføres store mængder organisk materiale (kompost, plantejord og/eller pottemuld) hvert år for at forbedre jorden.
- Muldjord: Naturligt perfekt havejord, der består af en blanding af sand og lerpartikler. Denne jordtype er frugtbar, fugtig, men også gennemtrængelig og er let at dyrke. Den har brug for meget lidt årlig tilførsel af organisk materiale (muldlag) sammenlignet med sandjord.
- Lerjord: En meget frugtbar jordtype, men svær at kultivere. Jordtypen holder meget på fugten, men er svær at lufte og kultivere. Om vinteren bliver leret en våd, fast masse, og om sommeren bliver leret lige så hårdt som beton og vil svinde ind og revne, når det tørrer. Tung lerjord vendes bedst og blandes med ekstra organisk materiale om efteråret. Lad de opgravede lerklumper ligge, som de er, så de kan brydes op af frosten.
- Tørvejord: En mørkfarvet og sur jordtype, der hovedsageligt består af organiske materialer (døde planterester). Denne type jord kan absorbere store mængder vand, men når den tørrer ud, er det meget svært at få tørven fugtig igen. For at forbedre strukturen og gøre jorden mere luftig, kan man tilsætte grus, fint grus eller andre gruslignende materialer.
- Løsjord: Også kendt som løss, er en jordtype, der dannes af fine partikler, hovedsageligt støv og silt, som aflejres af vinden. Disse partikler kommer ofte fra forvitrede sten. Løsjord har en meget fin tekstur, der består af partikler, der er mindre end sand, men større end ler, hvilket giver den en blød tekstur. Løsjord er generelt frugtbar, rig på mineraler og har god vand- og luftgennemtrængelighed. Denne jord har normalt en karakteristisk lysegul til lysebrun farve. Selvom løsjord er frugtbar, er den også tilbøjelig til jorderosion på grund af de fine partikler og manglen på organisk materiale. Derfor anbefales det at blande kompost eller pottemuld i haver med løsjord for at øge humusindholdet.
- Siltjord: Også kendt som sandet ler, er en jordtype med en moderat grov tekstur, der består af sand-, ler- og siltpartikler, men andelen af disse partikler kan variere. Dette resulterer i forskellige typer af siltjord. Silt har den egenskab, at det holder godt på vandet (positivt for plantevæksten), mens det lader overskydende vand løbe væk for at forhindre vandmætning. Denne jord er veldrænet, hvilket er vigtigt for en sund rodvækst, og den er nem at dyrke. Tilsætning af organisk materiale kan forbedre jordstrukturen.
Jordtype og surhedsgrad (også kaldet pH-værdi) påvirker plantevæksten. pH-værdien udtrykkes på en skala fra 0 til 14, hvor en pH-værdi på 7 er neutral. En pH-værdi under 7 kaldes sur, over 7 kaldes basisk eller alkalisk. Generelt vokser de fleste haveplanter bedst i (ideelt set) en let sur jord, omkring pH 6,5. Heldigvis er de fleste haveplanter tilpasningsdygtige og vil også vokse ved pH-niveauer, der afviger (lidt) fra dette. Den ideelle surhedsgrad er dog ikke den samme for alle haver, da jordtypen spiller en vigtig rolle i dette. Lettere sandjord er mest frugtbar ved en pH-værdi mellem 5,5 og 6,5. Tungere lerjord kræver en højere pH-værdi mellem 6,0 og 7,0.
pH-værdien påvirker, hvordan næringsstofferne opfører sig i jorden. Ved en bestemt pH-værdi begynder nogle næringsstoffer at danne andre forbindelser. Det betyder, at planterødderne måske ikke længere er i stand til at optage nogle af næringsstofferne. Det kan give mangelsymptomer hos planten, hvilket også er en indikation af de eksisterende jordbundsforhold. Af denne grund er nogle planter afhængige af en bestemt jordtype/surhed. Syreelskende planter (som azalea og rhododendron) foretrækker en pH-værdi mellem 4,5 og 5,5. Kalkelskende planter (som aucuba og helleborus) foretrækker en pH-værdi mellem 6,5 og 7,5.
Hvis en plante har særlige krav til jordbunden, viser vi disse på den tilsvarende produktside på vores hjemmeside.
Hvis en jord er for sur (lokalt), dvs. dens pH-værdi er for lav, kan du hæve pH-værdien ved at tilsætte kalk.
Hvis en jord er for basisk (lokalt), dvs. at dens pH-værdi er for høj, kan man sænke pH-værdien (gøre den mere sur) ved f.eks. at sprede tørv.
